Øvelser

Vi anbefaler, at du laver nogle få, men velvalgte øvelser i forbindelse med din senetensbehandling. Din senetensbehandler vil instruere dig grundigt i at udføre nogle grundøvelser. Skønner din behandler, at du, vil have gavn af yderligere øvelser, vil behandleren desuden hjælpe dig med dette. Det er vores erfaring, at du ved at lave øvelserne sideløbende med behandlingerne vil opnå et bedre resultat af behandlingsforløbet.

Øvelserne er alle meget hensyntagende og på ingen måde komplicerede eller tidskrævende at udføre. Du vil opleve, at det er forholdsvis let at få øvelserne puttet ind i selv en travl hverdag, da de hverken kræver særligt beklædning eller udstyr. Du kan lave øvelserne ind i mellem dine andre daglige gøremål.

Eksempler på grundøvelser:

Armløft - Udspænd af overfladiske rygmuskler:
Strækker primært den store lændemuskel, som går fra lænd til overarm. Strækker desuden mavemuskulaturen og armenes muskler.
 

 PA250376_(1).JPG        PA250375.JPG

1.

Hold en "kagerulle" i hænderne og før de strakte arme lige bagover hovedet max. til ørehøjde.

Tag en dyb indånding, når armene er vandrette.

 

2.

Før de strakte arm op til lodret stilling, igen idet du puster ud.

 

Gentag 2-8 gange

 



Bækkenløft - Udspænd af dybe rygmuskler:
Primært udspænd af de dybe rygmuskler, som løber langs rygsøjlen fra øvre ryg til haleben. 

 PA250373.JPG  PA250374.JPG

1. 

Lig med bøjede ben. Tag en dyb indåding, mens  ryggen hviler på gulvet.

 

2. 

Løft rumpen op i et roligt og kontrolleret tempo, stop mens du stadig har en let skålformet hældning i hoften, samt et naturligt lændesvaj bevaret.  Lang udånding på vej ned.

 

Gentag 2-5 gange



S-formsøvelsen:
Fremmer ryggens s-forme. Øvelsen udspænder ryg- og mavemuskler.

 

 PA250378.JPG  PA250381.JPG

1.

Albuerne samles om muligt, kig ind i håndfladerne med letbøjede knæ.

 

2.

Armene føres frem og opefter, samtidig med en lang indånding.

De naturlige lænde- og nakkesvaj (s-formene) bevares.

 

 

 

 PA250379.JPG 

3.

Armene føres helt rundt i en svømmelignenede bevægelse med en lang udånding.

Øvelsen gentages ved at samle armene igen og hænderne ind foran kroppen.

 

Gentag 2-5 gange

 

 

 

Motion:


Vi kan som senetensbehandlere altid anbefale at du holder dig aktiv med en eller anden form for motion. Vi ved imidlertid godt at det kan være næsten uoverskueligt at komme i gang med dette, hvis hverdagen er fyldt med smerter og ubehag. Lad derfor din senetensbehandler hjælpe dig i gang med de hensyntagende øvelser, ligesom hun eller han vil kunne vejlede dig videre, med henblik på en egnet aktivitet, efterhånden som du får det bedre og måske får lyst til at prøve kræfter med noget mere.
Husk at selv en lille gåtur tæller som positiv motion og bevægelse. Herudover findes der et utal af muligheder for blid men virksom motion. Din lokale senetensbehandler har ofte et godt overblik over hvilke muligheder der findes lokalt.
Endelig vil du hos din senetensbehandler kunne købe Dvd'er på tre forskellige niveauer med S-formstræning®.

 

Se mere info på følgende link, hvor dvd'erne kan købes: Info om S-formstræning® og salg af Dvd'er

 

Holdningskorrektion:

 

Nogle af de problemer, vi oplever i vores bevægeapparat, kan skyldes dårlig kropsholdning. Denne er under indflydelse af mange faktorer f.eks. vores humør, arbejdsstillinger og genetiske forudsætninger. Vores erfaringer har vist, at det ofte er nødvendigt at gennemgå kroppens holdning for at finde årsagen til smerter og ubehag. Det er derfor en del af et besøg hos en senetensbehandler, at der bliver kigget på din kropsholdning og vejledt i holdningskorrektion.

Du kan have brug for ergonomisk vejledning i forhold til job og fritid, hvis en holdningskorrektion skal lykkes. Din senentesbehandler er altid parat med kompetent rådgivning.



Rigtig god fornøjelse.

 

 

 




 

Erfaring fra praksis viser at Senetensbehandling har særdeles positiv effekt på følgende lidelser: Diskusdegenerationer, protusioner, mindre prolapser, frossen skulder, tennis- og golfalbue, hovedpine samt symptomer som følge af piskesmæld. Iskiassmerter, bækkenløsning, lændehold samt muskelrelaterede smerter i hofte, knæ og underbehandling over længere tid ses ofte også korrektion af visse rygdeformiteter. Endelig oplever vi lindrende effekt af visse ymptomer til tilknytning til scolioser, morbus Scheuermann, slidgigt og fibromyalgi.