Den videnskabelige forklaring

  • Senetensbehandling tager sit udspring i en lægelig velkendt og veldokumenteret refleksmekanisme kaldet den anti-myotatiske refleks.
     
  • Denne refleksmekanisme fungerer på følgende måde:
     
  • I en sene er der placeret mange små sanseceller. Disse sanseceller, som er synlige i et mikroskop, kaldes senetene eller Golgi seneorganer. 
  • Ved kontraktion (spænding) af musklen strækkes senen, og senetenene påvirkes.
    Der sendes reflektorisk en impuls til centralnervesystemet, der sender besked tilbage til muskelfibrene om at slippe kontraktionen. Herved afslappes musklen, og belastningen på senen bliver mindre.
     
  • Selv en meget lille aktiv spænding (enkeltkontraktion) er nok til at udløse den anti-myotatiske refleks.
     
  • Den anti-myotatiske refleks er en medfødt rygmarvsrefleks.
     
  • Den er en beskyttelsesmekanisme, idet den som reaktion på kraftige træk i senen straks nedsætter spændingen i musklen, med det overordnede formål at beskytte senevævet mod at briste.
     
  • Impulser fra senetenene vil således via denne refleks have stor betydning for muskeltonus.
     
  • Under senetensbehandling benytter behandleren sig af denne viden og opfordrer derfor patienten til at foretage aktiv spænding af den muskulatur, der ønskes behandlet, samtidig med at behandleren foretager et tilpasset tryk på senevævet.
     
  • Der opnås en optimal muskelafspænding, idet samspillet mellem muskler og sener omkring kroppens mange led forbindelser forbedres. Trækkræfterne afstemmes og normaliseres til gavn for muskler, bindevæv, sener og knogler.

 

Her er en engelsk artikel om den anti-myotatiske refleks. Artiklen er offentliggjort i "American Journal of Occupational Therapy".

"The Golgi Tendon Organ: A Review and Update", af ergoterapeut Josephine C. Moore.


 videnskabelig_1videnskabelig_2
   
 videnskabelig_3videnskabelig_4

 

Erfaring fra praksis viser at Senetensbehandling har særdeles positiv effekt på følgende lidelser: Diskusdegenerationer, protusioner, mindre prolapser, frossen skulder, tennis- og golfalbue, hovedpine samt symptomer som følge af piskesmæld. Iskiassmerter, bækkenløsning, lændehold samt muskelrelaterede smerter i hofte, knæ og underbehandling over længere tid ses ofte også korrektion af visse rygdeformiteter. Endelig oplever vi lindrende effekt af visse ymptomer til tilknytning til scolioser, morbus Scheuermann, slidgigt og fibromyalgi.