Piskesmæld

Behandlererfaring:

Der er ofte sket stor skade på muskelfibre, led/ bruskskiver, nervetråde og ligamenter.
Senetensbehandling gør en stor forskel for nakke-, ryg- og bækkenmuskler, da muskulaturen har tendens til at forblive spændt uden behandling. Erfaringen viser, at behandlingen skal starte med skånsomme strøg. Længere henne i behandlingsforløbet kan behandleren gå ned i dybere lag.
Smerterne kan ofte flytte rundt i kroppen under behandlingsforløbet.

 

Patienthistorier:
I 2008 er jeg ude for det første biluheld, hvor jeg bliver påkørt bagfra. Diagnosen er piskesmæld, og jeg har daglige smerter og har brug for smertestillende. Jeg starter hurtig med fysioterapi, og det hjælper også. Jeg har perioder uden smerter. I de perioder, hvor smerterne vender tilbage, øges fysioterapibehandlinger, og jeg trapper op i smertestillende. I de rolige perioder går jeg til fysioterapibehandlinger for at kunne "være til" og forebygge.
I 2011 bliver jeg igen påkørt bagfra, denne gang på motorvejen, og mit piskesmæld forværres meget. Jeg øger fysioterapibehandlingerne, men uden rigtig virkning. Der er ikke dage, hvor jeg ikke har smerter. Jeg forsøger med kiropraktik, dette er fuldstændig uden virkning.
Der går måneder, hvor jeg får det værre og værre, og fysioterapeuten ved til sidst ikke, hvad hun mere kan gøre.
Jeg kommer via forsikringen til vurdering hos en rygspecialist, som nævner senetensbehandling som en god mulighed.
Jeg indrømmer, at jeg er lidt skeptisk, og der går nogle måneder, før jeg får taget kontakt til en senetensbehandler. Da jeg møder hende, må jeg sige, at min livskvalitet er meget dårlig, og mit humør er meget påvirket af de daglige smerter, og jeg har ikke sovet en nat igennem i måneder.
Allerede efter få behandlinger mærker jeg en stor forskel. Smerterne aftager, og jeg har pludselig dage helt uden smerter. Jeg kan ting i hverdagen, som jeg ikke har kunnet længe, og det er en kæmpe gave at få.
I dag tager jeg ingen smertestillende, laver mine øvelser og går hos min senetensbehandler med jævne mellemrum. I sommers kørte vi til Italien, og det gik over al forventning. Jeg har et dejligt normalt liv igen, simpelthen.
- Pia Schelde.

 

 

Ser lyst på fremtiden igen
Fik en voldsom skade /piskesmæld i nakken juli 2009. Blev kort efter sygemeldt efter undersøgelse hos egen læge samt Mølholm Privathospital. Prøvede igennem 2 mdr. diverse behandlinger (genoptræning, fysioterapi, akupunktur m.m.) og spiste hver dag 16 piller med mange ubehagelige bivirkninger.
Der var ikke den store fremgang og neurologen mente, at min tilstand muligvis var stationær, men anbefalede, at jeg som den sidste udvej kunne prøve en senetensbehandler. Jeg startede på et behandlingsforløb hos en senetensbehandler.
Efter få behandlinger var min situation fuldstændig vendt. Jeg har fået det rigtig godt. Har stadig smerter, men kun i mild grad. Jeg har droppet det meste af min medicin og er på vej tilbage til mit job. Selv min læge er dybt imponeret over den virkning senetensbehandling har givet. Jeg har fået mit liv tilbage og ser igen lyst på fremtiden.
- Kate Hansen, 44 år, bankassistent.

 

 

Jeg hedder Helle og er 43 år. Jeg går til senetensbehandling for piskesmæld. Da jeg startede havde jeg det ikke godt. Når en arbejdsdag var slut, var jeg færdig og kunne ingenting mere. Jeg gik tidligt i seng hver dag kl. ca. 20.00. Jeg spiste mange smertestillende piller. Nu har jeg fået 10 behandlinger, og har det meget bedre.
For eksempel har jeg lige hjulpet min datter med at gøre hendes lejlighed i stand. Hvis jeg før behandlingerne skulle male, ville jeg få sådan en hovedpine, at jeg ikke kunne være nogen steder. Jeg hjalp med at male i 2 dage og fik ingen hovedpine. Det var så skønt. Piller spiser jeg næsten ikke mere.
Jeg vil blive ved med at komme til senetensbehandlinger, da det er meget godt for hele kroppen. Behandleren er meget behagelig og dygtig.
Det kan varmt anbefales. Så prøv det selv.
- Helle Petersen

 

Erfaring fra praksis viser at Senetensbehandling har særdeles positiv effekt på følgende lidelser: Diskusdegenerationer, protusioner, mindre prolapser, frossen skulder, tennis- og golfalbue, hovedpine samt symptomer som følge af piskesmæld. Iskiassmerter, bækkenløsning, lændehold samt muskelrelaterede smerter i hofte, knæ og underbehandling over længere tid ses ofte også korrektion af visse rygdeformiteter. Endelig oplever vi lindrende effekt af visse ymptomer til tilknytning til scolioser, morbus Scheuermann, slidgigt og fibromyalgi.