Senetensbehandlerens erfaring

Senetensbehandling kan bl.a. rette op på spændinger i muskler og skævheder i skelettet. Muskelinfiltrationer løsnes, trækkraften på knogler ændres, og der skabes nyt liv omkring muskler, sener, knogler og led, da næring tilføres.
Efter en behandling vil eventuelle ophobede affaldsstoffer være løsnet, og du føler ofte en øget tørst, derfor er det vigtigt at drikke rigeligt med vand. Affaldsstofferne renses ud via kredsløbet.
Et behandlingsforløb kan variere meget alt efter din situation. Erfaring viser, at du får den bedste effekt ved hyppige behandlinger i starten, hvorefter tidsintervallet mellem behandlingerne bliver større.
Senetensbehandling er med til at opretholde et godt kredsløb med deraf følgende velvære, hvis du lader behandlingen være en del af din egenomsorg.
Der vil ofte blive instrueret i udstrækningsøvelser og/eller aktive øvelser. Disse øvelser vil både kunne forbedre resultatet af behandlingerne og nedsætte behandlingshyppigheden.
Hvis der i det område, du bor, tilbydes S-formstræning®, vil det være en særdeles effektiv måde at holde dig i form på, uden at det virker belastende for kroppen. Vælg et hold, der passer til dit fysiske niveau.

 

Iskiassmerter

God erfaring med at senetensbehandling hjælper, erfaringen viser, at det kræver en del behandlinger. I starten 2 gange om ugen.
Der skal følges op med daglige udspændingsøvelser af balle og iskias. Der er brug for holdningskorrektion.

 

Leddegigt

Senetensbehandlingen kan ikke få leddegigt til at forsvinde, men kan gøre meget for en grundig afspænding af musklerne og få etableret et godt kredsløb. Opfordring til træning efter formåen er meget vigtig, her er hensyntagende S-formstræning® i top.

 

Blodprop og hjerneblødning

Senetensbehandling er en virkelig god behandling til disse patienter. Det er muligt, de ikke kan arbejde med i behandlingen, men forestillingen om, at armen spænder imod eller benet løfter sig giver en gennemgribende kropsfornemmelse. Behandleren kan i nogle tilfælde se, at musklen begynder at lave en lille spænding, og måske med en lille bevægelse. Ofte kan patienten også selv se eller mærke bevægelsen. Det kan der så arbejdes videre med, men under alle omstændigheder sker der en udrensning af affaldsstoffer.

 

Musearm

Senetensbehandling kan lindre eller fjerne smerter, der er opstået ved ensidig, gentagne belastninger i forbindelse med brug af computer.
I forbindelse med behandlingen er det vigtigt at analysere ergonomien på den arbejdsplads, patienten har og den mus, der bliver anvendt.
Behandlingen suppleres bedst med daglige udstrækningsøvelser.

 

Sclerose

Senetensbehandling kan være en forebyggende behandling for at holde kroppens muskler så elastiske som muligt. Smerterne i forbindelse med sygdommen kan lindres. Herved kommer kroppen i en bedre balance.
Der instrueres i S-forms øvelser, der underbygger behandlingen, når de udføres dagligt.

 

Terminale patienter

Erfaringen viser, at senetensbehandling kan gøre meget godt for alvorligt syge og terminale patienter. De kan være aktive i behandlingen, men også slappe af og modtage strøg og skånsomme tryk. Patienterne vil have gavn af behandlingen, så spændte muskler løsnes. Dette styrker kroppens udrensning og giver dem ro.

 

Diabetes

Har du diabetes, måske sammen med at andet problem, har vi oplevet at nogle patienter har kunnet nedsætte brugen af insulin. Her skal den enkelte altid være opmærksom på at det øgede kredsløb kan tolkes i kroppen, som om man har bevæget sig mere, end man plejer, og ens insulin er indstillet efter.

 

Til forsiden

Erfaring fra praksis viser at Senetensbehandling har særdeles positiv effekt på følgende lidelser: Diskusdegenerationer, protusioner, mindre prolapser, frossen skulder, tennis- og golfalbue, hovedpine samt symptomer som følge af piskesmæld. Iskiassmerter, bækkenløsning, lændehold samt muskelrelaterede smerter i hofte, knæ og underbehandling over længere tid ses ofte også korrektion af visse rygdeformiteter. Endelig oplever vi lindrende effekt af visse ymptomer til tilknytning til scolioser, morbus Scheuermann, slidgigt og fibromyalgi.