Velkommen til Danske Senetensbehandlere

Danske Senetensbehandlere er en sammenslutning af sundhedsprofessionelle, der alle er uddannet i behandlingsformen senetensbehandling og den helhedsorienterede tilgang til krop og sundhed.

På siden her finder du information om, hvad senetensbehandling er og de problematikker vi har gode erfaringer med at lindre eller afhjælpe. Du finder links til øvelser, der kan bruges som supplement til at understøtte behandlingens effekt.

Danske Senetensbehandlere har eksisteret siden 2008, og der er uddannet behandlere siden 1999. Du kan finde senetensbehandlere og deres hjemmesider ved at klikke på den enkelte behandlers profil.

Hvad er senetensbehandling?

Senetensbehandling er en aktiv manuel behandlingsform, der afhjælper problematikker i bevægeapparatet ved at afspænde muskulatur, afhjælpe unødigt træk på kroppens led, smidiggøre bindevævet og give ro til nervesystemet.

Senetensbehandling er en behandlingsform der:

Senetensbehandlerens erfaring

Vi har som senetensbehandlere erfaring med mange forskellige problematikker i muskler og led.

Derudover kan senetensbehandling være medvirkende til at afhjælpe ubalancer, der skyldes  stress og andre mentale udfordringer.

Danske-Senetensbehandlere-img09.jpg

Hofte, knæ og ankelregion

Smerter og nedsat bevægelighed i kroppens led er hverdag for mange. Muskler spænder op, irritation og inflammation forværrer smerter og begrænser muligheden for øvelser og træning. Vi har gode erfaringer med helkropsorienteret behandling, når der opstår smerter i et eller flere led.

Danske-Senetensbehandlere-img02.jpg

Nakke- og skulderproblemer

Stillesiddende arbejde, meget tid ved computer og telefoner, uhensigtsmæssig kropsholdning og manglende muskulær balance giver udfordringer for mange mennesker i deres hverdag. Stress og mentale udfordringer har tendens til, at muskulaturen særligt i skuldre og nakke spænder op. Muskulær afspænding og tilpasset vejledning er vores vigtigste kompetencer.

Danske-Senetensbehandlere-img01.jpg

Rygsmerter og kropsholdning

Daglige rygsmerter er hverdag for alt for mange mennesker. Vi har stor erfaring med, at helkropsbehandling og et helhedssyn på rygsmerter er effektivt. Muskulær balance, vejledning i øvelser, viden om hensigtsmæssig kropsholdning, træning og livsstil er det, du får hos en senetensbehandler.

Find en lokale behandler

Bliv behandler

Denne uddannelse kræver en sundhedsprofessionel baggrund. Uddannelsen tager et år og er opbygget over 11 moduler og 2 internater.

Lidt historie

Siden 1999 er der uddannet senetensbehandlere på Eilbygaard i Børkop. Benedikte og Lars Eilby drev uddannelsen  indtil 2015. I 2022 genstartede uddannelsen under navnet Humanum og drives i dag af Anne-Dorthe Nygaard Bertelsen i samarbejde med en gruppe eksterne undervisere.

Certificering

Den etårige uddannelse afsluttes med en praktisk eksamen. Grundlaget for eksamination er en kombination af fremmøde til undervisning, den personlige og faglige udvikling hen mod en helhedsorienteret tilgang til behandling, samt rapporter over 40 øvebehandlinger og patientforløb.

Efteruddannelse

Humanum uddannelsen tilbyder alle senetensbehandlere, at være med på udvalgte moduler på den igangværende uddannelse. Derudover vil der løbende blive udbudt kursusdage samt efteruddannelse med fokus på specifikke temaer.